torsdag den 11. juli 2019

9 løgne om arbejde og 9 vink til projektlederen

Ny bog om arbejde i vidensorganisationer - samler væsentlig ny forskning og kan give projektlederen gode vink:

Marcus Buckingham og Ashley Goodall har samlet 9 løgne om ledelse og arbejde og forsøger med forskning at vise, at der er noget bagved løgnene som er vigtigt.

Her er de ni løgne - deres modstykke og hvad de betyder for projektledelse.

Løgn nr. 1: Vi lægger vægt på, hvor vi arbejder
Nej, kulturen i en organisation varierer så meget mellem de enkelte teams i en organisation eller virksomhed, at man ikke kan tale om én virksomhedskultur. Virksomhedens kultur eller særlige omdømme kan have betydning i ansættelsen. Det er oplevelsen af teamet som den enkelte medarbejder kalder "kultur" og dermed er det den enkelte leder i et team, der sætter retning og værdi på virksomhedens vision. Vores opfattelse af arbejde og kulturen kommer fra oplevleselser i to kategorier  - vores egen opfattelse af oplevelserne og vores forståelse for teamets oplevelser. Dvs det er teamets ledelse, der skaber kulturen - ikke overskrifterne efter et ledelsesseminar.
Betydning for projektlederen: Der er på den ene side er projektlederen måske teamleder, dvs der kan være grad af stabilitet i deltagelsen i projektet, der får deltagerne til at opleve noget som team og dermed en opfattelse af fælles formål og fælles retning. Så her kan projektlederen skabe en fælles ramme for arbejdet. Den anden vinkel for projektlederen er en forståelse af hvilke teams projektdeltagerne kommer fra og hvordan opfattelsen af formål og vision håndteres i deltagernes basisteams.

Løgn nr. 2: Den bedste plan vinder
Nej, den bedste viden vinder. Når man ser på hvordan strategiplanlægning og budgetrunder kører i virksomheder og organisationer i forhold til den virkelighed, som organisationer og virksomheder arbejder i, viser det sig at være vigtigere, at der er tilgængelig viden i det daglige fremfor præcise planer. Og frekvens af information er vigtigere end topkvalitet af viden. Medarbejdere og ledere kan med løbende information om ændringer, muligheder eller trusler lettere nå at korrigere og dermed sikre bedre resultater.
Betydning for projektlederen: Daglige "scrums" dvs korte opfølgningsmøder dagligt om fremdrift, ny viden og blokeringer, viser sig vigtigere end detaljerede planer. Det er også på disse møder, at projektlederen opfange hvilken information, der er vigtig for projektdeltagerne.

Løgn nr. 3: De bedste virksomheder nedbryder og koordinerer mål
Nej, de bedste virksomheder nedbryder mening. Ledergrupper er nervøse for at, der ikke er sammenhæng mellem indsatserne i projekterne og i afdelingerne og lader så mål kaskadere ned flere lag i organisationen. Disse mål bliver ofte indholdsløse kort tid efter de er nedskrevet. Vi skal respektere, at der i virklighedens verden er arbejde - noget der skal udføres og så teoretiske mål. Arbejde giver en følelse af opgaven for organisationen - nedbrudte mål giver dig en følelse af at være et tandhjul der kontrolleres i den store maskine. Succesfulde organisationer er arbejder meget lidt med nedbrudte mål og meget mere med ritualer, historier og meningsfulde værdier.
Betydning for projektlederen: Projektlederen skal undgå, at detaljere, kvantificere og opsplitte mål og i stedet sikre forståelse for projektets formål og delmål. Der skal være plads til at tænke og handle i projektet når der er nye vilkår.

Løgn nr. 4: De bedste medarbejdere har brede kompetencer
Nej, de bedste medarbejdere føler, at de udnytter deres specielle potentiale på arbejde
Forskning på tværs af brancher og på tværs af nationaliteter viser, at den vigtigste faktor for et teams produktivitet er medlemmernes fornemmelse for at "jeg har mulighed for at udnytte mine styrker hver dag på arbejde". Det er altså ikke et spørgsmål om at være god til alle opgaver eller opfylde mange kompetencer - det er følelsen af, at bidrage med egne unikke kompetencer, der giver øget produktivitet. Arbejdsglæde kommer af at man føler, at egne kompetencer giver nytte hver dag. Og forskning og anekdoter peger på at successer og præstationer i projekter eller i afdelinger ikke kommer fra medarbejdere, der har en bredde i deres kompetencer - de kan noget rigtig godt.
Betydning for projektlederen: Fordeling af opgaver og mål skal ske på baggrund af deltagernes styrker og dér hvor de føler, at de kan bidrage. Dvs projektlederen skal undgå at tage udviklingskasketten på - "du burde blive bedre til - derfor skal du..".

Løgn nr. 5: Medarbejdere har behov for feedback
Nej, Medarbejdere har behov for opmærksomhed og behov for at udvikle deres styrker.
Medlemmer af produktive teams svarer oftere positivt på spørgsmålet "Jeg ved, at jeg vil blive anerkendt for godt arbejde" og det er et svar der tyder på at lederen ikke bare sætter lighedstegn mellem ros og anerkendelse og at der er en adfærd i teamet, der lægger vægt på at udvikle styrkerne. Forskning i feedback og anerkendelse peger på, at det væsentlige er, at se på hvor, det bedste præstationer bliver endnu bedre, dvs lederen fortæller om hans elle hendes oplevelse af præstationen uden af bedømme den og lader medarbejderen overveje, hvad, der var specielt her. Og det bliver medarbejderens egen indsigt, der starter forbedringerne.
Betydning for projektlederen: Ved at spørge ind til specifikke ting, der er gået godt, og når noget er gået mindre godt, hvornår det er gået godt kan projektlederen hjælpe til forbedringer i fremtiden.

Løgn nr. 6: 360-graders bedømmelser og kollegavurderinger er pålidelige
Nej, bedømmelser er mest afhængige af bedømmerens personlighed. 
Når man gennemfører kompetence- eller personlighedsvurderinger af andre viser det sig, at resultaterne er styret af egen baggrund. Dertil kommer yderligere to faktorer, at de kollegaer eller ledere, der vurderer slet ikke har det nødvendige kendskab til den person de vurderer for både dem der vurderer og dem, der vurderes arbejder jo det meste af tiden. Og at det, der vurderes, fx forretningsforståelse, er så ringe defineret, at det kan dække over så meget.
Betydning for projektlederen: Hvis du vide noget projektdeltageres kompetencer, vil det bedste være, at identificere kompetencer ved at spørge, "hvem ville du gå til hvis du skulle vide noget om emne X" - her får du en vurdering, der er mere værdifuld.

Løgn nr. 7: Vi kan identificere medarbejdere med potentiale
Nej, vi skal tale om medarbejdere, der har et momentum, sådan forstået, at der er er kompetencer, som kan udvikles. Potentiale er en stationær betegnelse, der er så ringe defineret, at alle og ingen kan falde blive vurderet som høj eller lavt potentiale. Og begrebet låser medarbejdere fast i grupper af høj-potentiale-medarbejdere og lav-potentiale medarbejdere.
Betydning for projektlederen: En samtale med en projektdeltager om udvikling skal tage udgangspunkt i det arbejder og de færdigheder som for det første giver arbejdsglæde og for det andet kan forbedre præstationen i det nuværende projekt.

Løgn nr. 8: Det vigtigste er balancen mellem arbejde og fritid
Nej, alle forskningsresultater peger på at stress og udbrændthed ikke har noget at gøre med balancen mellem arbejde og fritid. Der skal være over 20% af din arbejdstid, der giver dig energi, som får dig til at elske at gå på arbejde, for at du undgår at brænde ud. Og det er ligegyldigt om du  har så-og-så-meget ferie, så-og-så-mange timers om ugen, hvis der i dit arbejde er indhold, du mener er spændende, udfordrende.
Betydning for projektlederen: Den øvelse, der går ud på at liste hader og elske-opgaver på arbejde kan være en vej til at finde ud hvor både projektlederen og projektdeltageren identificerer de røde tråde i arbejdet, der betyder, at man elsker sit arbejde. Og sikre, at der er et ordentligt indhold af disse røde tråde.

Løgn nr. 9:  Lederskab findes og kan defineres
Nej, vi følger dem, der mestrer nødvendige egenskaber  Så, nej lederskab kan ikke måles og dermed kan lederskab ikke defineres. Dér, hvor vi taler om lederskab og de eksempler vi benytter drejer sig alle om nogle ledere, der havde "toppe" - ekstremer, som er vigtige for dem, der ledes. Det er en særlig mestring, der kan ligge i kommunikationen, eksekveringen eller andre egenskaber, som giver dem, der ledes en tryghed og en tillid til at lederen kan hjælpe til at sikre fremtiden for virksomheden eller organisationen. Så ledere er ikke perfekte og gode ledere for ét team er ikke nødvendigvis gode ledere for et andet team. Lederskabsbegreberne, som altid trækkes frem er beslutningskraft, autencitet, visionær, empatisk, strategisk, tillidsskabende mv., men de begreber kan kan i værste fald destruere god ledelse. Tænk på den leder, er er har så megen beslutningskraft, at analyse og overvejelser går tabt, eller den autentiske leder, der siger "altså jeg tror hellerikke på visionen".
Betydning for projektlederen: Projektledere kan vise lederskab, hvis de kender deres styrker og bruger disse personlige styrker til at skabe og fastholde relationer. Det kræver nysgerrighed og indsigt. Her skal projektlederen øve og være i stand til at reflektere, træde ét skridt tilbage, og se sig selv.

Bogen kan bestemt anbefales.
Marcus Buckingham, Ashley Goodall: Nine Lies About Work: A Freethinking Leader’s Guide to the Real Harvard Business Review Press, 2019

torsdag den 25. august 2016

IT-projekter - forbedring i styregruppearejdet

På DAPMARC - Danish Project Management Research Conference i juni præsenterede jeg sammen med Eva Riis et forskningsresultat omkring styregruppearbejde. Vi havde samlet litteratur og forskning om emnet Project Governance i UK, Tyskland, Norge, Sverige, Finland i en samlet ramme. Vi testede rammen på nogle offentlige IT-projekter, hvor vi kunne få adgang til data. Mest markant Project Rejsekortet.
Rammen ser således ud:

Det er blevet en checkliste for godt styregruppearbejde, som vi har fået meget positive reaktioner på.
Få fat i artiklen ved at skrive til mig.

mandag den 21. december 2015

Kontrakter på agile projekter- hvordan?

Vi vil gerne drive projekter agilt - og der er gode grunde til dette - men hvordan drives agile projekter når der er underleverandører inde i billedet? Hvordan arbejder man når juristerne vil sikre, at der er kontaktmæssig basis.
To hollandske forskere præsenterede deres resultater af et kvalitativt studie og stiller en interessant skabelon op:
Det viser sig man ikke kun skal overveje fast pris overfor Time-and-material eller betaling pr sprint. Der er flere nye elementer i praksis - målsatte priser, belønninger, exit-klausuler risiko-buffer og faseopdeling.

Vigtige nuancer der åbner for flere muligheder.

Kilde Zijdemans, Stettina: Contracting in Agile Software Projects; State of Art and How to understand it, Proceedings from 15th International Conference, Agile Processes in Software Engineering and Extreme Programming



lørdag den 3. januar 2015

Vidensarbejde - 10 forskningsresultatrer peger på det agile

Vi ved efterhånden en hel del om effektivt vidensarbejde.
Her er 10 forskningsresultater indenfor de sidste 10 år (*):

  1. Deltagelse i 1-2 projekter giver maksimal tid til effektivt arbejde
  2. Grupper skal have tid til at komme til at fungere
  3. Fornemmelsen af fremdrift er vigtigste for motivation og arbejdsglæde
  4. Tydelig forståelse for mål øger motivation og arbejdsglæde
  5. Grupper, hvor deltagerne sidder tæt på hinanden, oplever færre konflikter
  6. Bonding objects - symboler - for arbejdets mål og fremdrift øger arbejdsglæde og produktivitet
  7. Autonomi i arbejdsmetoder er væsentlig for resultater
  8. Ledelse, der deltager og følger op - også med lukning af projekter - er væsentlig for energi i projekterne
  9. Deltagernes engagement og interesse for opgaverne er væsentlig for kvaliteten
  10. Incitamenter i form af penge ved opnåelse af resultater har ingen - eller direkte negativ effekt
SCRUM og de andre agile metoder er ideale metoder, der tager højde for netop disse 10 forskningsresultater
  • Der dannes permanenter grupper - men henblik på at de skal arbejde sammen i længere tid - og på ét eller få projekter
  • Der arbejdes i korte tidsperioder
  • Der arbejdes med synlige tavler
  • Ledelsen har præcist angivne tidsmæssige rammer for deltagelse
  • osv, osv
Det er når man begynder at gå på kompromis med de 10 resultater, at der bør advares. 
  • Mennesker med over 3 projekter bliver mindre effektive - har organisationen råd til det?
  • Hvis grupper, ikke får tid til at etablere sig, vil de levere ringere resultater - har organisationen råd til det
  • Hvis mål ikke er klare og kan forstås er de demotiverende - hvordan forventer man resultaterne skal blive?
Nogle kompromisser kan man  man ledelsesmæssigt kompensere for; fx hvis geografien betyder at man ikke kan arbejde sammen permanent lokalt, viser forskningen, at man stadig kan opnå gode resultater, hvis man introducerer og mødes med høj frekvens.


(*) Af kilder skal nævnes:
http://www.prodevo.dk/pdf/energi_pdf.pdf 
http://progressprinciple.com/books/single/the_progress_principle
http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/01446190903450061#.VKfnKCuG-UZ
http://www.amazon.com/Drive-Surprising-Truth-About-Motivates/dp/1594484805 





fredag den 24. januar 2014

Ny trend: Ikke flere kaffemøder i projektgruppen!

En større projektorganisation i Østjylland præsenterede nye principper for deres organisering af projekterne. I de sidste 4 år har de være organiseret i en matrix hvor ressourcerne lå i en funktion eller en specialegruppe og så afgav specialister til projekterne, der sad sammen i projektperioden.

Ikke mere: Projektlederen skal nu aftale med lederen af funktionen hvor mange ressourcer han skal bruge og aftale med projektdeltageren hvilken snitflader, der er mellem de enkelte projektdeltagere. Ikke flere langstrakte kaffemøder, hvor alle specialister deltager.
Ansvaret ligger hos projektlederen - han er ikke mere bare en koordinator/facilitator.
Så nu svinger pendulet måske tilbage fra den lille tætte projektgruppe til funktions/specialegrupperne.

onsdag den 11. december 2013

Projektkommiteens arbejde er højspændt

En af de mest højspændte politiske komiteer i en virksomhed er "projektkomitten", hvor de forskellige projekter i virksomheden bliver synlige for den fælles ledelse. Projektkomiteen er ideelt den komité, som mange virksomheder har etableret for at sikre, at der ikke er spild af ressourcer og, at projekterne trækker i samme retning.

Ali Mosavi fra Syddansk Universitet udgiver i disse dage en forskningsartikel (*) med et casestudie af 3 virksomheders arbejde i projektkommitten.  Og det er meget interessant, for Mosavi afdækker, hvad der egentlig foregår og det viser sig, at det bliver i denne komité magt, politiske aftaler, vurdering af præstationer bliver mest tydelige og derfor er det højspændt hvad der foregår her. Eller lige udenfor mødelokalet, for nogle virksomheder har en kultur, hvor man bekræfter beslutninger på møderne.
Det viser sig blandt andet ved,  at beslutninger sjældent annonceres - der er ikke beslutninger i referatet eller der er ikke noget referat.
I en enkelt case-virksomhed er der reel forhandling på møderne, men beslutningerne nævnes ikke i referatet og i de andre casevirksomheder er der en forberedt konsolidering,  som så bekræftes på mødet.

Mosavi slutter artiklen med at se en en sammenhæng mellem, hvor ofte møderne holdes i projektkomiteen og hvor mange beslutninger, der træffes på møderne. Han taler om at en "high-" eller low-stretched portfolio committee rythm". Hvor en "high-stretched rythm" følger af at holde få møder i projektkomiteen.

Projekters sammenhæng til forretning og organisation er højspændte og derfor vil Project Governance være det nye vi skal fokusere på i praksis og forskning.



(*) A. Mosavi: Exploring the roles of portfolio steering committees in the project portfolio governance. International Journal of Project Management 2013

torsdag den 15. august 2013

Der er behov for dømmekraft i projektet


Thomas Davenport og Brook Manville er kommet med en ny bog om dømmekraft. De to forfattere har arbejdet med vidensledelse - Davenport som forsker og Manville som Chief Knowledge Management Officer hos McKinsey. Nu har de skrevet en bog om dømmekraft og de har skrevet om dømmekraft i form af en gennemgang af 12 fortælinger, hvor de detaljeret fortæller om konteksten og udfordringerne bag en succesfuld, eksekveret beslutning.
Deres bog er meget interessant for projektledere, fordi de introducerer en forståelse for opbygningen af den organisatoriske beslutningsevne. 

De deler bogen i 4 dele
- fortællinger om organisationer, der har opbygget fælles problemløsningsprocesser
- fortællinger om organisationer, der udnytter teknologi og analyse til beslutninger
- fortællinger om kulturen som bagtæppe for dømmekraft
- fortællinger om ledere, der etablerer en kontekst for en ledergruppe, så beslutninger kan træffes.

Deres fortællinger kommer fra godgørende fonde, det gamle Athen, NASA, og virksomheder i mange brancher og på forskellige tidspunkter i deres udvikling.
Der er fortællingen om den analytiker hos pensionsfonden Vanguard, Mabel Yu, der gennemskuede subprime-lånene og som fik taletid og forståelse i organisationen, så Vanguard afstod fra at investere i mærkelige værdipapirer. Vanguard er nu verdens største og mest lønsomme pensionsfond, mens resten af finanssektoren er i en krise, der vil trække sport de næste 30 år. Der er også fortællingen om et skolesystem i North Carolina, med 120.000 elever, der etablerer et evalueringsystem, som lærere og ledere benytter til udviklingen af undervisningen.
I forhold til forskning om beslutninger af nobelpristageren Kahnemann og forskeren Bent Flyvbjerg leverer forfatterne en spændende overbygning på beslutningstagning i projekter.

Deres tese er, at dømmekraft i organisationer (også temporære projekter) skal opbygges over tid, og skal understøttes af processer, teknologi, analytisk kultur og ledere, der anerkender at beslutninger skal baseres bredt.

I projektsammenhæng er der klare spørgsmål til projektlederen:
- etablerer du en form i møder og diskussioner, der giver plads til forskellige syn på projektet?
- lægger du op til processer, der kan lede frem til beslutninger?
- er der data om dit projekts fremdrift, så der er noget at drøfte?
- styrer du diskussionen, så der kan træffes beslutninger?

Og hvis du skulle være i tvivl om vigtigheden af dømmekraft, så vil jeg henlede din opmærksomhed på de nationale katastrofer vi har set de sidste 10 år; Rejsekortet, IC4-togene, Den elektroniske patientjournal osv, osv.

Thomas H. Davenport , Brook Manville Forord af Laurence Prusak: Judgment Calls - 12 Stories of Big Decisions and the Teams that got them right